FAQ - Manuel Behandling

Nedenfor besvares nogle af de mest hyppige spørgsmål som kan opstå i forbindelse med en manuel behandling. Såfremt du stadig har spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Hvor ofte har min hest behov for behandling?

Behovet for behandling er altid individuelt. Ved første besøg taler vi om hvad der vil give mening for din hest. 
Nogle hesteejere har det bedst med at hesten kører i en fast turnus, dette kan være en god løsning for heste yder meget til daglig, ofte er til stævner og løb, eller heste som har haft et længerevarende skadesforløb og har brug for hjælp i en genoptræningsfase.
Som hestejer kender du ofte din hest rigtig godt, og du vil have nemt ved at mærke hvornår en behandling kan give mening for at optimere jeres træning og hverdag.  

Må jeg ride på min hest inden og efter behandling?

Hvis det er første gang jeg skal behandle din hest, ser jeg helst at hesten ikke er redet umiddelbart inden behandling. Du kan sagtens ride om formiddagen hvis du har en tid om eftermiddagen, men hesten skal have mulighed for at blive hest nedkølet. 

Hvis din hest modtager behandling ofte kan du godt ride hesten let umiddelbart inden en behandling. Det er dog stadig vigtigt at hesten er tør og ikke puster eller sveder når jeg ankommer i stalden. 

Jeg behandler som udgangspunkt altid så du kan ride igen dagen efter en behandling. Hvis du ikke kan skal jeg nok fortælle det. Jeg anbefaler dog altid at lytte til hesten. Nogle heste har det bedst med en dag eller to med let arbejde efterfølgende og andre er smidige og klar til at arbejde dagen efter. Så lyt til din hest. 
Ovenstående er især relevant hvis du skal til stævne eller løb korttid efter en behandling. Dette er intet problem hvis hesten er behandlet før, og du kender din hest - men hvis det er første gang den skal behandles, vil jeg ikke anbefale at planlægge behandlingen kort tid inden stævne eller løb.  

Hvor meget skal jeg fortælle om hesten inden behandling?

Som udgangspunkt ønsker jeg ikke ret meget information omkring hestens udfordringer eller problemstillinger inden en behandling. Jeg ønsker umiddelbart kun at vide hvor gammel hesten er, hvad den bliver brugt til og hvorlænge du har haft hesten. 

Jeg arbejder bedst ved, gennem en gangartsanalyse, at kunne danne mig mit eget indtryk af hesten, og udfra dette kan vi tale videre om hvad du som hesteejer har af udfordringer og hestens historik. 




Hvornår kan min hest ikke behandles?

Min behandling er aldrig en erstatning for et besøg af en dyrlæge. Jeg kan derfor en gang i mellem stå i en situation, hvor jeg vurderer at hesten skal tilses af en dyrlæge inden jeg forsvarligt kan og vil behandle den. 

Hvis jeg møder en hest hvor jeg vurderer at jeg ikke vil eller kan behandle hesten, gennemgåes hesten udfra gangartsanalysen og en efterfølgende palpation, altid grundigt med hesteejer. Jeg rådgiver ligeledes i forhold til kontakt til dyrlæge.  

Besøg, hvor hesten ikke kan behandles: 400,- inkl. moms (såfremt hesten kan behandles inden for 1 måned, gives her 20% rabat på behandling).